Til Axel – Spørg Tandlægen
Jeg Sendte dig forleden følgende mail og modtog
efterfølgende
nedenstående svar fra dig:
Jeg fik afsluttet en rodbehandling i +7 i begyndelsen af april
måned
i år. Behandlingen udgjordes af 3 stk. apikal amputation og
rodfyldning
med efterfølgende plastfyldning. Til trods for dette har jeg
stadig
vedvarende smerter det pågældende sted. Da jeg efter
behandlingens
afslutning sagde til min tandlæge, at jeg stadig havde ondt,
sagde
hun, at jeg skulle bruge tandtråd og børste tænderne
omhyggelig,
da der også var noget tandkødsbetændelse. Det har
imidlertid ikke hjulpet, og jeg føler mig derfor meget
magtesløs, idet
jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre. Min tandlæge gav udtryk
for
at behandlingen var afsluttet, og at der ikke kunne gøres mere,
men
jeg kan ikke holde ud at gå med smerterne mere. Smerterne er
konstante,
og ikke afhængig af om jeg drikker koldt eller varmt!
Hilsen Frank
Hej Frank.
Undskyld det sene svar.
Det er før beskrevet i litteraturen om patienter, der har
fået
den ene efter den anden tand først rodbehandlet - dernæst
trukket
ud UDEN at smerterne forsvandt.
Du trænger efter min mening til en tilbundsgående
undersøgelse,
der udelukker andre smertevoldende tilstande end fra tænderne.
Nu ved jeg jo ikke hvor du bor, men måske er der mulighed for at
du
kan blive henvist til en amtstandklinik, hvor man er i stand til at
udrede
dine symptomer. Undersøgelsen og behandlingen der er gratis og
tandlægerne
har som regel stor erfaring, da de modtager mange patienter fra
praktiserende
tandlæger i landet.
Hvis ikke det er muligt, prøv da en anden tandlæge og
forklar
dig som du har gjort her. Du skal ikke finde dig i at have smerter,
hvis
det skyldes inkompetence.
Lad mig høre fra dig.
Med venlig hilsen
Axel
www.spoergtandlaegen.dk