> Subject: Narkose
>
>
> > Hvordan forgår en narkose????? Hvad sker der under Narkose???
> >
> >
> >
> > Med venlig hilsen
> >
> > Johny Petterson
> >



Kære Johny Petterson,
Det var noget af et spørgsmål! Jeg er sikker på at et kompetent svar ville blive meget langt, og jeg er ikke kompetent til at komme med sådan et svar.  Men det er jo heller ikke sikkert at du ligefrem efterspørger en fuldstændig redegørelse?

Så vidt jeg ved er oprindelsen til ordet græsk - "lægge til at sove", og det er jo også det, der sker.
Narkose gives i Danmark af narkoselæger (specialet hedder anæstesiologi) eller af sygeplejersker med en specialuddannelse (narkosesygeplejersker).  Hvordan narkose foregår, afhænger helt af, hvilken type operation/undersøgelse, der skal foretages. Jeg har tidligere mødt den misforståelse, at "når narkoselægen har fået patienten til at sove, går han" - det er der aldrig tale om, narkoselægen/sygeplejersken har rigeligt at gøre under operationen..

Lad os tage et par eksempler fra min hverdag:
1)
Et barn skal have lagt et dræn ind i ørerne. Dette tager kun få minutter for hvert øre og kræver at patienten ligger stille og ikke føler smerte. Narkoselægen/sygeplejersken vil derfor bedøve barnet med en maske, som holdes over barnets næse og mund. Som en ekstra sikkerhed har barnet en måler på en finger, som måler puls og iltindhold i blodet. Masken er forbundet med en slags ballon, og ved at narkoselægen presser på ballonen, får barnet tilført en blanding af narkosegas og ilt. En ventil sikrer at luften kan komme ud igen.  Efter den lille operation stopper man tilførslen af narkosegas, og barnet trækker vejret selv umiddelbart. Narkosegasserne er meget hurtigt ude af systemet igen og hele proceduren overstås på ca. 15 minutter. Efter yderligere 15 minutter i et opvågningsrum er barnet som regel klart til at tage hjem.

2)
En patient skal have fjernet mandler. Her er fremgangsmåden anderledes og præget af at både narkoselæge og operatør skal arbejde i samme område. Der opsættes et saltvandsdrop (dvs. der etableres en åben forbindelse til en vene), og når alt ellers er klart (udstyret gennemprøves før hver eneste bedøvelse), får patienten "sovemedicin" ind i venen, og "sover" i løbet af få sekunder. Man åbner så patientens mund og indfører en slange i luftrøret - gennem denne tilføres ilt og narkosegas til vedligeholdelse af narkosen, og narkoselægen "trækker vejret for patienten". Der gives desuden et muskelafslappende stof (fx et curare-lignende stof, som jo oprindeligt blev brugt til at forgifte pilespidser med blandt sydamerikanske indianere - sig ikke at læger ikke bruger "naturmedicin"). Hvis det ikke gives, vil det ikke være muligt at åbne munden tilstrækkeligt på patienten. Under operationen vil der være nogen blødning. Man kan ikke have blodet til at løbe ned i luftrør og lunger, derfor er den omtalte slange forsynet med en lille ballon, der pumpes op og på den måde spærrer. Efter operationen ophører man med at tilføre narkosegasser, og ret hurtigt begynder patienten at trække vejret af sig selv, og lidt senere kan slangen fjernes.
Under narkosen måles iltindhold i blodet, puls og der tages EGK kontinuerligt. Også blodtrykket måles, det hele vises på en eller flere skærme.

3) Tandbehandling i narkose: Dette foregår i det væsentlige som ovenfor, men det siger sig selv at hvis man skal kunne se, hvordan patienten bider sammen, kan slangen til luftrøret (man kalder det en tube)  ikke gå gennem munden - i stedet føres den gennem næsen og ned igennem struben.

Dramatiske "narkose-situationer" i forbindelse med de omtalte operationer er ekstremt sjældne. Det er sikkert anderledes ved narkose til fx åben hjertekirurgi, men det har jeg ikke indsigt i.

Venlig hilsen
Henning
www.spoergtandlaegen.dk