Hvilke ting såsom adrenalin, stesolid osv. bør der være i en opdateret nødhjælpskasse i dag ?
med venlig hilsen
Klaus.


 
Kære Klaus,
Det er ikke så let at svare på, for nødhjælpskassens indhold bør nok være afstemt efter klientellet (børnepatienter, voksne patienter) samt efter tandlægens erfaringsgrundlag.
I Ugeskrift for Læger 2002, nr. 35, der udkom den 26. August, er omtalt de nye retningslinier for genoplivning af voksne, og jeg vil meget anbefale at få fat i artiklen, idet er der flere ændringer i forhold til tidligere.

Nødhjælpskassen kan fx. være udstyret mhp. nedenstående situationer:

1: Hjertestop/respirationsstop
2: Hypoglykæmi hos diabetikere
3: Epileptiske krampeanfald.
4: Anafylaktisk chok

Ad 1: Hjertestop i tandlægepraksis kan skyldes vasovagal refleks og altså udløses ved manipulation i svælg, fx. ved at et fremmedlegeme lægger sig i hypopharynx. I så fald ville patienten få udtalt bradykardi, og jeg ville sætte pris på at have atropin til rådighed - der gives 0.5-1.0 ml intravenøst eller subkutant og ventilation. Derimod ikke hjertemassage, hvis der er bradycardi.

Såfremt patienten er kvælningstruet (fx. ved fremmedlegeme i larynx) vil det rigtige være at foretage tracheotomi, men kun hvis man har prøvet det før. Det er vel de færreste tandlæger forundt, så jeg skal ikke gennemgå proceduren eller instrumentarium her. Lettere er et indgreb, hvor man går gennem membrana crico-thyreoidea, dvs. mellem skjoldbrusken og cartilago cricoidea - det skal man som tandlæge kun forsøge sig med, såfremt man tydeligt kan palpere strukturerne. Har man lavet en åbning, kan man sætte et 3-5 cm stykke af en 5-6 plastslange ind og sikre med en sikkerhedsnål at slangen ikke indhaleres. Et afklippet stykke slange med sikkerhedsnål i den ene ende kan ligge i nødhjælpskassen; i den situation tænker man ikke på steriliteten.

Såfremt patienten får hjertestop af anden årsag (koronartrombose eller akut cerebral skade) gives hjertemassage, kunstig ventilation samt adrenalin. Adrenalin til injektion fås i ampuller med 1 ml, (samt som den meget dyrere EpiPen med 0.3 ml). Under hjertestopbehandling gives (til voksne) 1 ml hvert 3. minut, helst i en stor halsvene. Det er ikke rimeligt at forlange at man behersker denne teknik som tandlæge - men adrenalin kan også gives intramuskulært, fx. i tungen.

Ad 2: Hypoglykæmi. Forudsætningen for at stille diagnosen er jo, at man er klar over at patienten er diabetiker. Det bør således fremstå tydeligt på journalens forside. Behandlingen er at give noget passende at spise/drikke - æblemost eller appelsinjuice i karton, af den slags, der er ledsaget af et sugerør, er udmærket at have i nødhjælpskassen. Det modsatte - insulinchok, er vel næppe relevant i en tandklinik, men vil man gardere sig, skal man have liggende en ampul med glucagon. Den kommer i en praktisk pakning med tørstof+solvens, påsat kanyle.

Ad 3: Epileptiske krampeanfald. Også her gælder det at man bør have kendskab i forvejen til, at patienten er epileptiker. Ved kramper kan (til voksne) gives 10 mg Stesolid - det kan gives langsomt intravenøst eller rektalt - (i klysmaform, som er meget nemt at give. Der er 2 koncentrationer: 2 mg/ml og 4 mg/ml - den svage bruges til børn).

Ad 4: Også her gives adrenalin, 0.3-0.5 ml subkutant (voksendosis), eventuelt efterfulgt af Solu-Cortef, 100 mg i.m. eller i.v.


For nu at opsummere:

I min nødhjælpskasse ville der af medikamenter være:

Adrenalin - mindst 3 ampuller á 1 ml. 

Atropin-ampuller á 1 ml

Diazepam  Klysma, 2 mg/ml (børn), 4 mg/ml (voksne) + Stesolid i ampul, til injektion.

Solu-Cortef, 100 mg

Æblemost og (måske) glucagon.

Desuden kanyler+sprøjter i nødvendigt omfang.

Selv ville jeg sætte pris på også at have en AMBU-pose og en staseslange.
Hvis jeg kun skulle have et enkelt medikament i nødhjælpskassen, skulle det være adrenalin.
Det er ikke nok at lægge de omtalte i nødhjælpskassen; man skal jævnligt kontrollere at udløbsdatoen ikke overskrides. De nævnte medikamenter bør opbevares i køleskab.

Venlig hilsen

    Henning
www.spoergtandlaegen.dk