Hej
Min søn på snart 3 år slog sine fortænder på en bordkant da han var omkring 1,5-2 år. Der røg en flig af den ene tand nederst, men der skete ikke yderligere. Nu er denne tand begyndt at blive blå/sort.. Skyldes det faldet? Sker der noget ved det? han har ikke givet udtryk for hverken smerte eller irritation. (billede haves og kan mailes)Med venlig hilsen
Sarah
wehlast
Når tanden bliver blåfarvet, er det tegn på visnen
(nekrose) af tandnerven (pulpa).
Som du selv anfører, er det sandsynligt, at det skyldes slaget
på tanden.
Du skal holde øje med, om der kommer en hævelse i
tandkødet over mælketanden.
Betændelse i roden af en mælketand kan medføre
misdannelse af forskellig art på den blivende tand,
der netop er ved at blive dannet nu og ligger i tæt relation til
mælketandens rod.
Lad evt. tandlægen tage et røntgenbillede for at
afgøre om der er betændelse.
Er der det, bør tanden fjernes.
Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk