Kære tandlæge
Min søn på nu 5 år blev for et år siden rodbehandlet
i hans fortand. Han slog den som 2 årig og som 4 årig kom der
en byld i tandkødet. Skole tandlægen vurderede at fortanden
skulle rodbehandles, så det blev den. Så har jeg til min skræk
lige opdaget at der helt øverst i tandkødet, der hvor bylden
var er kommet et hul hvor man kan skimte en rod eller tand eller lign. Hullet
er ca. 3 mm. Hvad kan det være??? Alle tandlæger har lukket i
dag – kan jeg vente til mandag med at tage ham til tandlægen. Han har
overhovedet ikke ondt – hverken når han eller jeg trykker på
hullet.
Jens Snedker
Kære Jens,
Tag det bare roligt,
du behøver slet ikke gå til tandlæge.
Det lille hul du kan se forsvinder af sig selv, når mælketanden
falder ud og den ny fortand kommer frem.
Det er ikke unormalt tidligt at skifte fortænderne i den alder og der
er en tendens til at tandskiftet forløber lidt hurtigere, hvis mælketanden
har været udsat for "ubehageligheder".
Med venlig hilsen
Axel
www.spoergtandlaegen.dk