Hej!
Da jeg ønsker muligvis at få gjort noget ved det mellemrum
som jeg har mellem mine to fortænder, ønsker jeg og
forhøre mig om sådan noget kan lade sig gøre ? Samt
hvad evt. priser ligger på sådan noget ?
Hilsen
Jacob
Hej Jacob.
Ja, der er flere muligheder.
1) Tandregulering med bånd og buer på tænderne.
2) Kroner på fortænderne.
3) Porcelænsfacader.
4) Udbygning i plast.
Vedr. 1, er det en længere varende behandling, hvor
man langsomt flytter tænderne mod hinanden og når
resultatet er nået holder tænderne i den ønskede
position vha. en form for retentionsanordning. Pris ca. 10.000.
Behandlingsperiode omkring et halvt år.
Vedr.2, omfatter tildannelse af tanden til en mere konisk
facon. Altså en reduktion af tandsubstans. Denne løsning
bør kun vælges , hvis tænderne i forvejen er
forsynet med store grimme fyldninger. Pris ca. 10.000. Behandlingstid
omkring 1 -2 timer med en uges mellemrum.
Vedr.3, omfatter en mild beslibning, ca. 1 mm af tændernes
forflader. Pris ca. 6.000. Behandlingstid omkring 2 - 3 timer, hvis
computerteknik benyttes ellers som 2).
Vedr. 4, En rimelig, men ikke så holdbar eller æstetisk
løsning. Pris omkring 1200. Behandlingstid ca. 1 time.
Med venlig hilsen
Axel
www.spoergtandlaegen.dk