Hej
Jeg har brug for lidt råd i
forbindelse med min datters tænder.
Hun er 15 ½ år og har først for
nyligt fået konstateret, at der mangler 4 blivende
tænder(nr 5*2 i over og
undermund).
Vi er blevet rådet til at få en
skrue i ganen med et ”cykelstyr” på – mælketænderne
skal flækkes, hvorefter
togskinner skal rykke de bageste tænder frem.
Det skal siges, at tandstilling og
tænderne i det hele taget er fine.
Det syntes som en voldsom omgang
takseret til 3 år – i en følsom teenagetid hos en pige der
i forvejen har en
lav smertegrænse!
Min datter har ikke det bedste
forhold til mad, og jeg kan godt frygte, at en sådan
løsning ikke ligefrem
appellerer til de småtspisende – eller hvad siger erfaringerne??
Jeg er klar over, at om man vælger
”cykelstyret” m.m fra, vil min datter risikere at stå med en stor
regning når
tænderne evt. falder ud.
Er det den eneste - og/eller den
rette løsning der er på et sådant problem??
PÅ forhånd tak for svar.
Hilsen
Bekymret mor.
Til
Kirsten Stæhr
Uden
at have set din datter kan jeg ikke give et optimalt svar.
Men
behandlingen, som du har fået den beskrevet, er ganske rigtigt
en af de måder, man kan gøre det på. Fordelen ved
behandlingen er, at din
datter undgår at skulle have erstatninger for de
mælketænder, som sandsynligvis
på et eller andet tidspunkt giver op.
Når
nu din datter har det sådan med “næsten-spiseforstyrrelse”,
hvis jeg har forstået dig rigtigt, kan du spørge
reguleringstandlægen, om der
måske er en behandlingsmåde med lidt mindre “skrammel” i
munden. De skruer,
reguleringstandlæger i de seneste år er begyndt at bruge,
er en meget
stor hjælp,
når det som i din datters tilfælde drejer sig om at flytte
de store 6-års
kindtænder fremad – men før vi fik skruerne, kunne vi dog
også flytte
kindtænderne – så der kan
være en anden måde.
Endelig
er der jo den løsning, som du selv angiver: Din datter
beholder mælkekindtænderne så længe som muligt,
og når de ikke kan holde mere,
kan der så laves erstatninger, f.eks. med implantater.
Men
prøv at spørge din datters reguleringstandlæge, om
ikke det
kan gøres lidt “blidere”.
Held
og lykke