Hej Axel
Jeg er en dreng på 16 år med et problem. Mine tænder
har altid, eller
ihvertfald så længe jeg kan huske, været en del gule.
Jeg er født med en
emaljeplet på højre fortand og en større på
underdelen af nr. 2 tand til
venstre. Disse to pletter er en del videre end mine tænder og
derfor er det
blot endnu tydeligere at mine tænder er lidt misfarvede.
Jeg kunne godt tænke mig at få dem bleget, og jeg har
læst en masse om ekstern
(hjemme)blegning, men priser og generel vejledning vil jeg
spørge dig om.
Hvad koster det?
Kan det betale sig for mig, eller må jeg overhovedet pgr. af min
alder?
I så fald, hvordan skal jeg så bære mig
ad(først opsøge egen tandlæge eller gå
direkte til en tandtekniker)?
Venlig hilsen
Jens
Hej Jens
Tak for dit spørgsmål.
Det er et vældig godt spørgsmål du stiller. Det er
udfyldende og klart, jeg får at vide, hvem du er og hvor
gammel du er. Spørgsmålet er meget velformuleret og
tydeligt.
Det er derfor også rimeligt let at svare på.
Det yderste lag af tanden er emaljen. Det indenunder er tandbenet
(dentinen).
Tandbenet er altid gulligt.
Hvis emaljen er rigtig godt dannet fra naturens side er den
næsten gennemsigtig som glas, derfor vil dentinens gule farve
skinne tydeligt igennem.
Så gule tænder i din alder er kun et godt tegn
på.tændernes styrke.
Du har formodentlig ikke mange cariesbehandlede tænder?
De hvide pletter på fortænderne skal du opfatte som dele af
emaljen, der ikke er helt så fint dannede i emaljeoverfladen,
måske
som råglas der ikke tillader den underliggende farve at skinne
helt
igennem, men ellers stærk nok.
Blegning af tænderne gøres normalt på grund af
eksterne misfarvninger, kaffe, tobak, rødvin og alder.
I din alder er det ikke sandsynligt at den gullige farve skyldes andet
end at du har stærke og gode tænder.
Jeg synes ikke du skal overveje blegning, men være glad for dine
stærke tænder.
Prisen på en blegning er maksimalt omkring 2000,- Men
tandbehandling under atten år er gratis (kommunalt betalt), men
selvfølgelig
afhængigt af om den kommunale tandlæge skønner
behandlingen
nødvendig.
Så senere må du spare du pengene til senere i
livet,
og brug dem til noget sjovere.
Med venlig hilsen
Axel
www.spoergtandlaegen.dk