Diagnosen kæbehulebetændelse kan kun stilles med sikkerhed
efter CT-scanning eller ved punktur af kæbehulen. I langt de fleste
tilfælde stilles diagnosen desværre på meget løst
grundlag, og jeg tror bestemt at konsekvensen er et overforbrug af antibiotika.
Ved betændelse i de øvre luftveje hæver slimhinderne
i næsen, og samtidig produceres de mere sekret. Også i kæbehulerne
produceres sekret. Når slimhinderne hæver, aflukkes den ganske
lille åbning mellem næse og kæbehule – resultatet er at
sekret fra kæbehulen ikke kan komme ud, og patienten føler
trykken under øjet. Tilstanden går over af sig selv, eller
den kan kompromitteres af bakterievækst, og først da er der
tale om kæbehulebetændelse, og som øre-næse-halslæge
vil man som regel behandle ved punktur af kæbehulen og indlæggelse
af dræn (et tyndt plastrør).
Somme tider kan man opleve patienter, der kommer med betændelse igen
og igen, alene i den ene kæbehule. Her vil øre-næse-halslægen
overveje om betændelsen kan stamme fra en tand, dvs. odontogen sinuitis
maxillaris. Problematikken er da, at patienten nok kan lindres af kæbehulepunktur
og evt. antibiotika, men at infektionen vil blusse op igen, indtil den skyldige
tand er behandlet. At der er tale om odontogen sinuitis er ikke altid så
let at afgøre, idet alle tænderne i overkæben i den pågældende
side være ømme, det hører simpelthen med til symptomerne
på kæbehulebetændelse; der må ofte en røntgenundersøgelse
til af tænderne. Her gælder det at tandlægens små
røntgenbilleder er bedst egnet til at afgøre, om der er rodspidsbetændelse
– den slags kan slet ikke ses på CT-scanning eller ved andre røntgenundersøgelser
af næsens bihuler.
Når tænder kan give anledning til kæbehulebetændelse,
skyldes det at rødderne på de små og de store kindtænder
i overkæben prominerer ind i kæbehulen – man kan også
sige at kæbehulen ”går ned mellem tændernes rødder”.
Rødderne vil være adskilt fra kæbehulen ved dennes slimhinde
samt papirstynd knogle, så det er vel indlysende at betændelse
omkring rodspidsen på en tand i overkæbens sideregion umiddelbart
kan spredes til kæbehulen.
