Hej Alex,
For tolv år siden fik jeg en
seksårs tand i undermunden rodbehandlet. Havde
aldrig derefter problemer med den
men for ca 4 år siden revnede fyldningen
og jeg fik en krone på.
Kronen faldt af for to år siden, men blev sat på
igen. Alt sammen uden smerter og
andre problemer. Pludselig for ca to
måneder siden føles
den for høj og bliver ekstrem følsom. Min tandlæge
sagde
at han ikke kunne se noget
på røntgen, var i tvivl om noget der kunne ligne
en lille revne, men den som
også var på røntgen da kronen faldt af to år
tidligere og derfor regnede han
ikke med at det var en revne. Jeg får
pencillin fordi det dunker i den
og det er tiltagende. Da jeg bliver urolig
over ikke at have en
løsning opsøger jeg en anden tandlæge. Han siger han
ikke er tvivl om at jeg ska have
en rodspidsoperation, hvilket jeg så får
bare 6 dage senere.(min
første tandlæge er helt informeret og indforstået
med dette) 6 dage efter
operationen synes jeg at alt går fremad, ringer og
siger det til tandlægen og
stort set som jeg lægger røret "bryder helvede
løs igen". Jeg har nu
præcis de samme symptomer som før operationen bare
forstærket....Nu er jeg for
alvor stresset - jeg skal til Australien om 12
dage. Jeg tager pencilin igen,
hvilket tager det værste, men tanden er
stadig høj og meget
følsom og jeg har det ikke helt godt. Min første
tandlæge siger nu, at han
hele tiden havde troet mest på at der er en revne
i den. Det var meget svært
at se noget betændelse rodspidserne, men med
lidt god vilje kunne man
måske godt finde lidt........argh
Bør jeg få den
trykket ud ? Jeg er 42 og tanken om et implantat skræmmer mig
meget. Men min tand er jo
efterhånden temmelig amputeret ;o(
Venlig hilsen
Marianne M
Hej.
Du har ofret nok, både økonomisk og hvad angår
plagsomhed med den tand.Også i betragtning af, at du skal
på en større rejse, som nødigt skulle
påvirkes af en smertende tand, synes jeg du skal få tanden
fjernet.
Når tanden, som du siger føles for høj, skyldes det
at der er betændelse på rodspidserne.
Du behøver ikke at være bange for et eventuelt implantat,
det kan gøres absolut smertefrit og er en god løsning,
dersom du efter en periode uden sekseren overhovedet synes du har behov
for en erstatning for tanden.
Så god rejse, men få tanden ud først.
Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk