Til Spørg tandlægen
Jeg var for 14 dage siden ved tandlægen og fik skiftet en fyldning
i
venstre undermund. Aldeles uproblematisk bortset fra at jeg var meget øm
i
læbeledet bagefter og har været det lige siden. Jeg føler
mig låst og øm i
ledet og ud i kinden og kan ikke åbne munden op over mere en knap to
fingre.
Forhistorien er at jeg for 15 år siden i forbindelse med et
tandreguleringsforløb på Århus Tandlægeskole fik
opereret underkæben frem
på Kommunehospitalet pga. et overbid. De senere år har jeg døjet
lidt med
kæbeledene og har derfor brugt bideskinne i selv samme periode. Smerterne
har næsten altid ligget i højre kæbeled. Jeg har dog hele
tiden bevaret
det store bid 'på 4 fingre' som før operationen.
Efter tandlægebesøget for 14 dage siden føler jeg mig
nu låst, når jeg
forsøger at gabe op og det gør ondt i ledet hvis jeg forsøger
at forcere
gabeevnen, bevæger tungen, tygger på mad osv. Beskeden har dog
lydt fra
tandlægen: ibuprofen og gabeøvelser - men det hjælper
altså ikke.
Sidst er jeg blevet anbefalet en kæbespec. i Charlottenlund - jeg er
nu
bosiddende i Greve på Sjælland - men han koster altså 1600
bare for
undersøgelsen.
Har I alternative muligheder, erfaringer eller behandlinger som I vil
bringe videre, vil jeg være meget taknemmelig.
På forhånd tak
Venlig hilsen
Lise
Kære Lise.
Det er ret indlysende, at dit kæbeled har lidt overlast under tandbehandlingen.
En længere tids forceret gaben under en tandbehandling kan i enkelte
tilfælde udløse symptomer som dine. Du har tidligere haft kæbeledsproblemer,
så du er disponeret for dysfunktion.
Ibuprofen er en ganske udmærket hjælp, 600 mg tre gange daglig
en uges tid OG samtidig tilpasning af den eksisterende bidskinne hos din
egen tandlæge. Brug den indtil gabeevne er normal og få månedlig
kontrol og indslibning hos egen tandlæge jævnligt.
Stort set alle bidfunktionsbehandlinger indledes med en bidskinnebehandling
for at afsløre reflektoriske kæbeleds/tyggemuskel uligevægte.
Langsomt vil bevægelserne gå tilbage til det normale smertefri
leje.
Med venlig hilsen
Axel
www.spoergtandlaegen.dk