Bivirkninger efter rodbehandling
Jeg har på et tidspunkt fået foretaget en rodbehandling af en
hjørnetand i overmunden. For ca. 3 uger siden fik jeg smerter i overmunden
omkring tandkødet, hvorfor jeg kontaktede min egen tandlæge,
der tog et røntgenbillede. Tandlægen oplyste, at der var opstået
betændelse over den rodbehandlede tand, hvorfor han ordinerede penicillin
– som jeg nu har spist i 2 x 3 uger, men smerterne er ikke helt væk.
Min tandlæge oplyste, at der er to muligheder:
En tandkirurg kan fjerne nervespidserne – det vil koste ca. kr. 5.000,-
Tanden trækkes ud
Det er en noget bekostelig affære at gå til tandkirurgen – så
mit spørgsmål er – har tandlægen udført sit arbejde
godt nok – siden der kan opstå betændelse – kan jeg gøre
nogle indsigelser mod det udførte arbejde – betændelsen burde
vel ikke være opstået, når tanden er rodbehandlet – og nerverne
slået ihjel ??????
Med venlig hilsen
Palle
Kære PBP.
Løsning 1. er alt for dyr. Det kan gøres billigere.
Løsning 2. er urimelig.
I mange tilfælde kan tanden gen-rodbehandles på normal vis -
det koster jo langt fra 5000,- Selv om der skulle være en krone på
tanden, hvad du ikke oplyser om, er det muligt at bore igennem denne og foretage
rodbehandlingen.
Til dit spørgsmål om tandlægen har udført sit
arbejde ordentligt kan jeg kun sige, at på biologisk materiale regner
man med en vis usikkerhed generelt og en usikkerheds prognose på rodbehandlinger
kan meget vel ligge på omkring 15%.
Så ud over de to muligheder, du nævner, har du en tredie: Find
en billigere og mere patientvenlig tandlæge.
mvh
Axel
www.spoergtandlaegen.dk